• Fri fragt over 599,- se HANDELSBETINGELSER
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 30 dages fortrydelsesret - AFHENT OG RETURNER GRATIS i BUTIK

Regn & overgang

Du kan få brug for et regndækken til din hest året rundt, både sommer og vinter og på fold og på ridetur. Rider du udenfor i regnvejr, vil både du og din hest nok sætte pris på et regndækken, der er lavet til at ride i. Du kan vælge, om du vil sætte dækkenet mellem dine ben og sadel, eller om du vil have det ud over dine lår, så de også bliver holdt tørre og varme. Se vores brede udvalg af regndækkener her på siden. 

preload spinner

Tykkelse på dækken

Når du skal fra sommerdækken til vinterdækken, kan det være rart med et overgangsdækken til din hest. Regndækkener har som oftest en tykkelse, der er passende som overgangsdækken. Her er der tale om en tykkelse på mellem 100 og 200 gram, men regndækkener fås også helt uden foring, hvis det er lunt i vejret, og du kun har behov for at beskytte din hest mod at blive våd. 
Nogle regndækkener er lavet, så de kan kombineres med et inderdækken. På den måde kan dit favoritregndækken beskytte din hest ind i vintermånederne.

Hvordan vælger du det rigtige overgangsdækken?

Udover tykkelse er der også andre ting, du kan overveje. Har din hest brug for et halsstykke på dækkenet også? Mange dækkener kan spænde et halsstykke af og på. Det er forskelligt, om heste har brug for varmen om halsen også, og om de overhovedet kan lidt at have det på. Hvis ikke du har prøvet det før, er der ikke andet for end at prøve dig frem. 

De forskellige dækkener oplyser et tal med et D efter. Det står for denier og angiver slidstyrken på yderstoffet. Normalt ligger det mellem 600 og 2.000 denier og jo højere denier desto højere slidstyrke. Skal dækkenet bruges ude (og det skal et regndækken selv sagt), og går din hest sammen med andre heste, er det en god idé at tænke i en slidstyrke over 600 D – omkring 1.200 D er som regel nok.

Se nærmere på vores udvalg af regn- og overgangsdækkener her og find det, der er bedst for din hest.