Tasker
Ser du også sommetider dine ting ligge på gulvet i stalden eller sadelrummet og blive beskidt? Enten fordi de ikke har noget rigtigt sted at bo, eller også fordi de vælter ned, fx hvis der bliver skubbet til det. Det kan også være de ting, du ikke bruger så ofte, der står og bliver støvede. Uanset hvad, så er det ærgerligt at se på. Her på siden har vi derfor samlet alle vores ridetasker, så du kan beskytte dit udstyr bedst muligt.
Beskyt dit vigtigste rideudstyr
Hvorfor ikke passe ekstra godt på dit vigtigste rideudstyr, som muligvis også er dine dyreste investeringer til dig selv, med beskyttelsesposer og -tasker? I vores sortiment finder du blandt andet:
- dragtposer
- hjelmtasker
- underlagstaske
- støvletaske
- smartphonetaske
Dragtpose
En dragtpose beskytter dit tøj mod at blive unødigt beskidt og måske få pletter på sig, som ikke kan komme af igen. Særligt stævnetøj er meget sart med den hvide farve og den flotte stævnejakke. Når du skal til stævne, skal alting bare være i orden - flot rent og bare fungere.
Hjelmtaske
Uagtet om du har din hjelm liggende på en hylde, i et skab eller på gulvet, giver det god mening at bruge en hjelmtaske. For både udseendemæssigt og sikkerhedsmæssigt skal du passe godt på den.
Dem, du ser i vores sortiment, er polstrede, så din hjelm er godt beskyttet mod skrammer. Men husk, at tasken ikke beskytter mod stød og eventuelle brud. Det er derfor vigtigt stadig at sikre dig mod, at den falder på gulvet. En hjelm kan godt have brud, uden at de er synlige.
Underlagstaske
En underlagstaske er god at have til sadelunderlag, som du er særligt glad for og ikke bruger så ofte. Men specielt til et hvidt stævneunderlag er det en stor fordel med en taske – både til transport og opbevaring. Uanset hvilket underlag du bruger din underlagstaske til, er det godt at være sikker på, det ikke hænger i sadelrummet og bliver støvet eller beskidt.
Støvletaske
Igen er det særligt med stævneudstyr godt at have en taske. Et par stævnestøvler skal gerne være rene og ikke slidte, når du skal ind på banen. Der er en støvletaske anvendelig. Den er også god under transport.
Det er altid en god idé at passe på dine støvler, og derfor er de også smarte, hvis dine ridestøvler har sin plads i stalden eller sadelrummet.
Smartphonetaske
En smartphonetaske har du måske aldrig tænkt over kunne være noget for dig. Men det skal ikke undervurderes, hvor god den er at have, hvis du rider tur eller bare udenfor på bane og ikke har mulighed for at komme ind i et ridehus, hvis det begynder at regne. En taske til din telefon er selvfølgelig vandtæt, men du kan stadig bruge touchskærmen gennem plastikken.
Med beskyttelsestasker til alle dine ting kan du undgå rod og passe godt på dine ting. Tag et kig på vores store udvalg her på siden og find lige den taske, der passer til dit behov.